Inka sweater
Gratis opskrift
Opskriftbeskrivelse
Inka sweater er en særdeles smuk sweater med et kunstfærdigt mønster på bærestykket. Til mønsteret er der valgt farver, som minder om sweaterens grundfarve, hvilket giver et ekstra smukt farvespil på bærestykket uden store farvekontraster.
Sweateren strikkes oppefra og ned, så du starter med at strikke mønsteret på bærestykket.
Sweateren er strikket i det håndfarvede Mayflower Amadora, som er den primære årsag til at sweateren får så smukt et mønster. Det håndfarvede garn har et meleret udtryk, som skaber et endnu flottere farvespil og giver Inka Sweater sit eventyrlige udseende. Amadora er spundet i ren ekstrafin merinould og udmærker sig også ved at være meget blød. For at øge komforten er sweateren desuden designet med vendemasker i nakken, så sweateren også sidder godt.
Ved håndfarvet garn kan der være store farveforskelle mellem de enkelte lots, og ved Amadora kan der også være farveforskel på nøglerne, selvom du bruger garn fra den samme indfarvning. Vi anbefaler derfor, at du køber alt det garn, som du behøver til din størrelse, så du er sikker på ikke at løbe tør.
Når du strikker, kan du ligeledes forsøge at lave en mere glidende overgang, når du skal skifter til et nyt fed. Når du er ved at nærme dig enden på dit fed, kan du skifte det nye ind lidt før. Strik fx 1-2 omgange med det nye fed, dernæst med det gamle, skift igen til det nye fed og fortsæt således, indtil dit gamle fed er brugt op. Det fjerner ikke forskellen, men det udjævner overgangen lidt mere.
Klik på knappen "Tilføj til kurv" for at hente opskriften. I kassen udfylder du dine oplysninger og herefter kan du hente opskriften gratis. Nemt og hurtigt.