Stella Top Down

Stella vesten er en flot og behagelig vest, som kan bruges til båder kjole og bukser. Den mest bemærkelsesværdige detalje er vestens snoningsrib, som gør vesten ekstra feminin. Vesten er strikket oppefra og ned. Denne fremgangsmåde gør det blandt andet nemt at justere længden på vesten, da den altid kan strikkes længere efter behov. For at give en ekstra god pasform er vesten desuden strikket med vendestrik i bærestykket, så skulderlinjen bliver skrå. Stella vesten er strikket i Mayflower Cotton Merino Solid, som har en løbelængde på 170 meter pr. 50 gram og består af 50 % uld og 50 % bomuld. Denne blanding er særdeles komfortabel, da den er knap så varm som rent uldgarn og har en fantastisk åndbarhed. Derfor kan vesten også bruges på kølige dage hele året rundt. Denne opskrift kan være en smule udfordrende for begyndere, så det er en fordel, hvis du har en smule øvelse – for eksempel erfaring med vendestrik. Snoningen i ribkanten er til gengæld forholdsvis enkel. 

Du kan hente opskriften gratis på linket herunder. God fornøjelse.  

Klik her for at downloade opskriften

Ved eventuelle spørgsmål kan jeg altid kontaktes på mail info@sabinas.dk

Køb produkterne fra opskriften

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.