Silje sweater

Blød og lun top-down sweater, som er god til efterår og vinter, da den er strikket i et lunt garn og har en lidt høj halskrave i rib.

Silje Sweater er en klassisk sweater med sadelskulder og et diskret men flot mønster, som går over skuldrene og ned langs siden på begge ærmer. Sweateren har vendepinde i nakken, da det giver en bedre pasform. Ærmerne strikkes på og har god vidde helt indtil ribkanten ved håndleddene, hvor der tages ind.

Silje Sweater er helt ideel til årets kolde måneder, da den er strikket i det varme og bløde uldgarn Mayflower London Merino på pind 4. Garnet har en god tyngde, hvilket kun får sweateren til at slutte endnu bedre til og føles endnu lunere. Garnet giver sweateren en enorm blødhed, så den føles skøn at have på. Garnet er tilmed superwash-behandlet og kan derfor holde til at komme i vaskemaskinen.

Da sweateren strikkes oppefra og ned, er det nemt at tilpasse længden på både ærmer og krop, så den kommer til at sidde, som den skal.

Opskriften kan downloades ved at klikke på linket herunder. God fornøjelse

Klik her for at downloade opskriften

Ved eventuelle spørgsmål kan jeg altid kontaktes på mail info@sabinas.dk

 

Køb produkterne fra opskriften

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.