Rebild Cardigan

Rebild Cardigan er strikket i Mayflower Venezia, som er en skøn kombination af økologisk GOTS bomuld og RWS certificeret uld. Det bløde garn har god volumen og giver en varm og behagelig cardigan, som er helt perfekt til vinterhalvåret. Cardiganen er designet med flotte ballonærmer, som fremhæves af et enkelt ribmønster i bunden. Disse fine detaljer giver associationer til retrostrik,med et moderne twist som fx drejet riv. Strikketeknisk følger Rebild Cardigan de moderne tendenser, hvor mange gerne vil strikke oppefra og ned med minimal montering. Derudover er cardiganen også strikket med vendemasker i nakken for at give en optimal pasform. Du vil få nemt ved at tilpasse denne cardigan, så den passer dig optimalt. Når der strikkes oppefra og ned, er det nemt at justere længden på cardiganens krop og ærmer, så den passer til lige præcis dig.

Opskriften kan downloades gratis, hvis ud klikker på linket herunder. God fornøjelse.

Klik her for at downloade opskriften

Ved eventuelle spørgsmål kan jeg altid kontaktes på mail info@sabinas.dk

Køb produkterne fra opskriften

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.