Raja Top

Normalpris 0,00 kr
Udsalgspris 0,00 kr Normalpris
inkl. moms

Gratis opskrift

Opskriftbeskrivelse

Enkel og ærmeløs top i et løst design – strikket i vores Mayflower Rimini, som er karakteriseret ved at være et meget blødt og fyldigt garn, der stadig er åndbart. Mayflower Rimini består af 67 % lyocell og 33 % polyamid. En hvid lyocell-base bliver omsluttet af et tyndt tubenet af farvet polyamid, hvilket giver et vidunderligt blødt, lunt og åndbart garn, som kan bruges året rundt. Garnet har en fast og skøn fyldighed og er derfor et fantastisk alternativ til det traditionelle tubegarn med fyld af fx uld- og alpakafibre, som nogle ikke kan holde til at bruge i beklædning. Garnet er derfor det ideelle til denne Raja Top, som kan bruges med bare arme om sommeren og om i vinterhalvåret med en tynd bluse under til fx jeans eller en nederdel. Lyocell er én af fremtidens fibre, da det er baseret på organiske og fornybare træfibre oftest fra eukalyptustræet. I en skånsom og miljøvenlig proces bliver det omdannet til lange fibre, som spindes til superblødt og slidstærkt garn og giver Rimini.

Det hvide indre og det farvede ydre giver Rimini en unik farvesammensætning og et smukt, meleret udtryk, når du strikker. Jo mørkere garn, du vælger, jo bedre fremstår farveforskellen. I dette eksempel er Raja Toppen strikket i hhv. nr. 1 (fløde), nr. 2 (lys sand) og nr. 10 (lys rosa), ligesom du også kan lave en skøn top, hvis du kun vælge at bruge én farve. Da Rimini er et elastisk garn, skal du bruge store pinde til dine strikkeprojekter (pind 6), men husk at lave en strikkeprøve, hvis du har tendens til at strikke lidt stramt. Det tynde og fine ydre polyamid-net skal helst behandles nænsomt og holdes væk fra fx velcro, som ellers vil kunne rive trådene i stykker. Raja Toppen strikkes oppefra og ned i glatstrik med en ribkant forneden. 

Klik på knappen "Tilføj til kurv" for at hente opskriften. I kassen udfylder du dine oplysninger og herefter kan du hente opskriften gratis. Nemt og hurtigt.

Har du brug for hjælp?


Raja Top