Nina Sweater er designet, så den kan strikkes
ud i ét. Den eneste montering sker til sidst, når
kanterne skal bukkes og syes, så de ligger
dobbelt. Det gør denne opskrift til det perfekte
valg, hvis du foretrækker at strikke topdown
med minimal montering.
Sweateren har en almindelig løs pasform med
et bevægelsesrum på 4 cm. Det gør den en
anelse løstsiddende og meget komfortabel,
men den er ikke direkte oversize. Samtidig har
sweateren også en række fine detaljer som for
eksempel skulderudtagningerne, der
fremhæves af et smukt hulmønster samt den
brede v-hals.
Nina Sweater er strikket i Casablanca Lux, som
er en skøn garnblanding med blandt andet
alpaka, uld og bomuld. Garnet suppleres også
af en diskret glimmertråd, der giver en vanvittig
flot effekt sammen med det børstede uldne
look, som Casablanca Lux også har.
Casablanaca Lux er en garnkvalitet med
masser af personlighed. Derfor er garnet især
velegnet til enkle designs som for eksempel
Nina Sweateren. Her får garnets fine detaljer
virkelig lov at komme til sin ret og fremhæver
samtidig sweaterens enkle detaljer.
Opskriften er forholdsvis enkel, men det er en
fordel, hvis du har erfaring med at læse
opskrifter. Heldigvis er opskriften også gratis,
så det koster ikke noget at tage et kig på
opskriften.
Opskriften er gratis og kan hentes på linket herunder. God fornøjelse.
Klik her for at downloade opskriften
Ved eventuelle spørgsmål kan jeg altid kontaktes på mail info@sabinas.dk