Lucca Sweater

Lucca Sweateren er skabt ud fra et ønske om at skabe en mere moderne sweater med mønster. Et moderne alternativ til den mere klassiske færøske sweater. Resultatet er Lucca Sweaterens helt enkle og minimalistiske mønster. Sweateren er strikket med mønster i to farver, men derudover anvendes der også en tredje farve til at skabe smukke kontrastkanter i sweaterens ribstrik. Når du selv strikker sweateren er der mulighed for at være kreativ med farverne. Der skabes en flot effekt, når du vælger en markant kontrastfarve, men resultatet bliver også flot med en mere dæmpet kontrast. Du vil især blive glad for denne sweater på årets koldeste dage, for den er dejlig tyk og vamset. Den er strikket i Molly Fine, som er en garnkvalitet i ren letspundet uld med ekstra stor luftighed, så dit strik føles let og behageligt at have på. Lucca Sweateren er en forholdsvis nem opskrift, og den kan være et godt valg, hvis du skal prøve flerfarvet strik for første gang. Molly Fine har en dejlig kraftig struktur, så det er nemt at se de enkelte masker og få rigtig styr på teknikken – og samtidig kan du også hurtigt rette eventuelle fejl. Opskriften kan hentes på linket herunder. Diagrammet til mønsteret er med i opskriften, så det er bare med at komme i gang. Lucca Sweateren fås også i en børneudgave.

Opskriften kan downloades gratis, hvis ud klikker på linket herunder. God fornøjelse.

Klik her for at downloade opskriften

Ved eventuelle spørgsmål kan jeg altid kontaktes på mail info@sabinas.dk

Køb produkterne fra opskriften

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.