Leonora Poncho

Leonora Ponchoen er et spændende og udfordrende strikkeprojekt til den meget erfarne strikker, som nemt keder sig, når der bare skal strikkes retstrik. Denne poncho er strikket i tofarvet patent med det smukkeste påfuglemønster, som giver et ufatteligt imponerende resultat. Tofarvet patent er i forvejen en interessant strikketeknik med et karakteristisk udseende, og det bliver især smukt, når der eksperimenteres med ind- og udtagninger. Her fremhæves farvespillet mellem bund- og mønsterfarve yderligere, og på Leonora Ponchoen skabes de flotteste påfuglefjer. Ponchoen er strikket i Mayflower Easy Care, som er en garnkvalitet i ren ny uld. Med Easy Care får du et dejligt resultat, hvor ponchoen får den rette tyngde med et pænt fald, og samtidig har en behagelig varme. Vores Easy Care fås i et bredt farveudvalg, så der er gode muligheder for at lege med farvekombinationerne. Du kan for eksempel justere kontrasten mellem bund- og mønsterfarve, hvilket vil give ponchoen et helt andet udtryk. Denne opskrift er tiltænkt den rutinerede strikker, som savner udfordrende og spændende strikkeoplevelser med mageløse resultater

Opskriften kan downloades gratis, hvis ud klikker på linket herunder. God fornøjelse.

Klik her for at downloade opskriften

Ved eventuelle spørgsmål kan jeg altid kontaktes på mail info@sabinas.dk

Køb produkterne fra opskriften

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.