Katinka cardigan

Den dejligt bløde, lune Katinka Cardigan føles så skøn at have på. Den skal ikke monteres med knapper og er designet med en masse forskellige mønstre. Denne Cardigan er strikket i det vidunderligt fyldige Mayflower Rimini bestående af 67% lyocell og 33% polyamid. Et tyndt, farvet tubenet af polyamid omkring en hvid lyocell-base giver et åndbart, lunt og fantastisk blødt garn, som egner sig til hele året, og som har en fast og stadig let struktur. Lige et garn til Katinka Cardigan, hvor man efterfølgende får en skøn trøje, der hurtigt kan omslutte kroppen og give lidt varme – uden at blive for varm. Garnets fyldighed gør Rimini til et fantastisk alternativ til det mere traditionelle tubegarn med et fyld af fx uld- og alpakafibre og gør Katinka Cardigan til en trøje, som vil passe til alle dem, der normalt går langt uden om uld. Lyocell er én af fremtidens fibre. Det er baseret på organiske og fornybare træfibre, som oftest kommer fra eukalyptustræ. I en miljøvenlig og skånsom proces bliver det omdannet til lange fibre, som kan spindes til et superblødt og slidstærkt garn. Da Rimini er et elastisk garn, skal du bruge store pinde (pind 5 – 6), men husk at lave en strikkeprøve, især hvis du har tendens til at strikke stramt. Polyamid-nettet om lyocellfibrene er tyndt og fint, og vi anbefaler derfor, at du behandler det nænsomt og holder det væk fra fx velcro, som ellers vil kunne rive det i stykker. Den unikke farvesammensætning med det hvide indre og det farvede ydre giver et smukt meleret udtryk, når du strikker, og jo mørkere garn, du vælger, jo nemmere ses farveforskellen. Rimini fås i flere skønne farver, hvilket kan gøre det svært blot at skulle vælge bare én. I dette eksempel er vores cardigan strikket i nr. 9 (lys Karry).  

Opskriften kan hentes på linket herunder. God fornøjelse. 

Klik her for at downloade opskriften

Ved eventuelle spørgsmål kan jeg altid kontaktes på mail info@sabinas.dk

Køb produkterne fra opskriften

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.