Karen Puf Tee er så enkel, at den sagtens kan bruges til hverdag, men samtidig så fin, at den også er perfekt til en fest. Kort sagt – et smukt og feminint design, som passer perfekt til et par jeans eller en nederdel. Det feminine look kommer især til udtryk i pasformen. Karen Puf Tee er designet med ekstra dybde i halsudskæringen, og derudover har den også de mest eventyrlige pufærmer, som er strikket direkte på designet uden behov for montering. I denne opskrift er der anvendt Casablanca Lux, som blandt andet består af alpaka, uld og bomuld. Garnet er dog især bemærkelsesværdigt, da det også indeholder en diskret glimmertråd, som giver en super flot effekt i det færdige strik. En ekstra bonus ved denne opskrift er, at Casablanca Lux har en relativt lang løbelængde. Det betyder, at du kun skal bruge 4-5 nøgler Casablanca Lux for at strikke dette design. Denne opskrift er tiltænkt let øvede strikkere. Der skal blandt andet strikkes vendepinde, men derudover er den ikke svær. God fornøjelse.
Opskriften er gratis og kan hentes på linket herunder. God fornøjelse.
Klik her for at downloade opskriften
Ved eventuelle spørgsmål kan jeg altid kontaktes på mail info@sabinas.dk