”Bowtie og Pearls’ kan lyde som dresscoden til en eksklusiv fest – og det er måske heller ikke helt forkert, for denne enkle trøje er så elegant, at den sagtens kan bruges til både hverdag og fest. Trøjen er strikket oppefra og ned, så der ikke er behov for montering. Det giver et flot og sammenhængende udseende, når der ikke er syninger, hvilket bidrager til det elegante udseende. Selve trøjen strikkes med raglanudtagninger og perlestrik, mens det elegante bindebånd i halsen er dobbeltstrikket for at give det ekstra struktur, så det holder formen.
Bowtie og Pearls er strikket i én tråd Mayflower Casablanca Lux, der er en både tynd og let garnkvalitet. Derfor kan trøjen bruges næsten hele året rundt, for det lækre garn kan både lune og give god åndbarhed. Med Bowtie og Pearls får du en spændende og sjov strikkeoplevelse, hvor du får lov at arbejde med forskellige teknikker. Den dobbeltstrikkede kant er trøjens mest udfordrende element, men hvis du har mod på dobbeltstrik, burde du også kunne klare de andre teknikker.
Opskriften er gratis og kan hentes på linket herunder. God fornøjelse.
Klik her for at downloade opskriften
Ved eventuelle spørgsmål kan jeg altid kontaktes på mail info@sabinas.dk